Busser og hjælpemidler

Stor flåde af moderne Mercedes busser

HB-Care har en af Danmarks mest moderne minibus flåder på over 400 minibusser med en gennemsnitsalder på 3-4 år. Busserne lever således op til de strengeste miljøkrav.

Alle busser er af typen Mercedes Benz Sprinter. De er monterede med udvendig lift og GPS overvågning. Kabinerne er opvarmede med separate klimaanlæg og fleksibelt indrettede med plads til op til 4 kørestole og 19 passagerer i forskellige kombinationer. Vores interne værksteder sørger for, at busserne vedligeholdes efter højeste standard.

"Kør Grønt" er et væsentligt fokusområde for HB-Care. Vi arbejder konstant på via uddannelse og målinger at reducere forbruget af brændstof og øge sikkerheden i trafikken.

Busserne er lette at genkende i bybilledet. De er enten hvide med blå stribe eller blå med hvid stribe - og alle har tydeligt firmanavn påtrykt.

Digtal platform og moderne hjælpemidler

Den daglige drift af HB-Care styres via en professionel digtal platform, der omfatter cloud-baserede planlægnings- og flådestyringsværktøjer samt en mobil løsning, der understøtter chaufførernes navigation, kommunikation og kvalitetssikring.

I vores arbejde med borgerne benytter vi kun de mest moderne hjælpemidler for at sikre borgerne en tryg og behagelig transport - og et sikkert arbejdsmiljø for vores chauffører.